Du ser emneartiklen [Top] 82 Bombefly fløj lavt over Jylland: ‘Det sker ikke hver dag’, som er udarbejdet af os fra mange kilder på internettet
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Du har måske set og hørt dem.
To amerikanske B-52-bombefly.
De har nemlig cirkuleret over Nordjylland ved middagstid i dag.
Størstedelen af de to timer, som de befandt sig i dansk luftrum, fløj de dog så højt på himlen, at de nok har været svære at få øje på.
»De flyver i en højde, som svarer til almindelige rutefly, så jeg tror ikke, der er mange nordjyder, som lige har lagt mærke til dem, medmindre de var tæt på, da flyene lettede. Men nogle steder har forholdene måske været til at, at flyene gjorde lidt opmærksomme på sig selv« siger oberst Søren Wilhelm Andersen, chef for det Nationale luftoperationscenter i Flyvevåbnet.
Ubemærket eller ej, har de to massive fly altså bevæget sig i et gentagende mønster over Hjørring, før de strøg ud over Nordsøen og videre til Holland.
Og selvom det kan se en smule mærkeligt ud, at to himmelmastodonter er fløjet i cirkler over en lille by, så er der er altså ikke noget farligt eller fordækt over flyenes færden.
Der er nemlig tale om en planlagt træningsoperation, som ifølge Søren Wilhelm Andersen er yderst gavnlig for de danske soldater.
»Det her med at kunne træne med nogle andre fly end de danske F16 og deltage i de her øvelser giver en træning, som er rigtig vigtig for militære operationer i fremtiden,« siger han.
Han forklarer, at nogle af forsvarets specialuddannede soldater – kaldet forward air controls – i dag var med til at koordinere med flyene fra jorden.
»Det kræver, at man har specielle kompetencer særligt inden for luftvåben og radio, når man skal lave den her type missioner, og at have trænet det med amerikanerne er en stor fordel, fordi de er vores allierede, og vi arbejder side om side med dem ude i verden,« siger Søren Wilhelm Andersen.
Han fremhæver blandt andet, hvordan danske og amerikanske militærpiloter fløj vinge ved vinge, da der var krig i Irak.
Derfor er det heller ikke uhørt, at øvelser som den i dag finder sted på dansk jord – eller i luftrummet.
»Det er bestemt ikke noget, der sker hver dag. Men vi deltager i den her type øvelser, når vi kan, og det er måske et par gange om året,« siger Søren Wilhelm Andersen.
Se mere information relateret til dette emne her: det sker i dag jylland